Nephrurus wheeleri
Wheeler's knob-tailed gecko
En lille, kraftigt bygget jordgekko fra det tørre indre af Vestaustralien med rødbrun krop, lyse tværbånd og en hale, der ender i en rund knop. Den er nataktiv, lever af insekter og skal have et tørt sandterrarie med et fugtigt skjul. En spændende art til den, der vil videre fra leopardgekkoen.
Om arten
Nephrurus wheeleri hører til knophalegekkoerne, hvis korte hale ender i en lille, rund knop. Hvad knoppen bruges til, ved man ikke sikkert, men den giver dyret et helt særligt udseende. Kroppen er kort og tætbygget med stort hoved og store øjne, og dyret minder lidt om en lille tudse. Huden er ru, og grundfarven spænder fra laksefarvet og rustbrun til mørkebrun med brede, lyse bånd over ryg og hale.
Arten blev beskrevet af Arthur Loveridge i 1932 og er opkaldt efter den amerikanske myreforsker William Morton Wheeler. Den nordlige form blev længe regnet som en underart, Nephrurus wheeleri cinctus, men blev i 2020 skilt ud som en selvstændig art, Nephrurus cinctus. Denne side handler om den sydlige form, Nephrurus wheeleri i snæver forstand.
Skillet har betydning for den, der læser videre. Ældre pasningsvejledninger og avlsberetninger bruger det gamle navn om begge former, og en stor del af dyrene i handlen og den bedst dokumenterede avl, bl.a. i Perth Zoo, gælder N. cinctus. Flere af tallene her er derfor lånt fra den nordlige søsterart, og det står ved de enkelte afsnit. Tjek altid, hvilken art en opdrætter faktisk sælger.
Voksne dyr er små, omkring 8-10 cm fra snude til kloak, og halen er kort og bred. Der findes ingen pålidelige vægttal. Levetiden er heller ikke dokumenteret for arten, men knophalegekkoer bliver ofte over 10 år i fangenskab, og 10-15 år er et skøn ud fra slægtningene.
Dyret er stille og roligt og bliver sjældent aggressivt. Det er mest et dyr at se på, og det oplever man bedst om aftenen, når det går på jagt efter insekter.
Udbredelse og levested
Arten findes kun i Vestaustralien, i det tørre indre. Fundene ligger især i Murchison-regionen og den nordlige del af guldfelterne, fra egnen ved Paynes Find mod nord forbi Cue, Meekatharra og Wiluna til omkring Murchison-flodens øvre løb. Typelokaliteten er Yandil, omkring 50 km nordvest for Wiluna.
Nord for dette område, i det nordlige Gascoyne og det sydlige Pilbara, lever i stedet Nephrurus cinctus. GBIF har endnu mange fund af den nordlige art registreret under N. wheeleri, så prikkerne nord for kortets ramme hører sandsynligvis til N. cinctus.
Oprindelig udbredelse: Australien. Prikkerne er registrerede fund fra GBIF og kan omfatte dyr i fangenskab og indførte bestande. Se arten på GBIF
Levested
Gekkoen lever i tørt buskland og på stenet jord med spredte akaciebuske og græstuer. Klimaet er varmt og tørt med meget varme somre og kølige vinternætter. Om dagen ligger dyret skjult i huller, sprækker eller under sten og træstumper, og om natten kommer det frem og jager insekter, edderkopper og andre smådyr på jorden.
Den graver ikke selv dybe gange som de glathudede slægtninge, men bruger huller og sprækker, hvor luften er køligere og fugtigere end ved overfladen. Det er derfor, arten klarer sig i et tørt terrarie, når blot den har et fugtigt skjul.
Pasning
Terrariet
Et voksent dyr kan holdes i et terrarie på omkring 60 × 45 × 30 cm (længde × bredde × højde). Højden betyder ikke meget for en jordlevende art, bundarealet gør. Mange opdrættere bruger plastkasser i reoler til avl, men et lidt større, indrettet terrarie giver bedre mulighed for at se dyrets naturlige adfærd. Unger holdes hver for sig i små kasser.
Bunden er fint sand, gerne iblandet lidt ler, så skjul og huller holder formen. Giv flere mørke skjul med én åbning, fx af kork, og et, der holdes fugtigt med sand eller sphagnum. Sten og tung pynt skal stå direkte på bunden af terrariet, ikke oven på sandet, så dyret ikke bliver klemt, når det graver. Låget skal slutte tæt, men give god ventilation.
Hanner må ikke gå sammen, og de fleste holdere nøjes med ét dyr pr. terrarie. I Perth Zoo gik hanner og hunner af N. cinctus sammen i terrarier på 88 × 55 × 60 cm med mange skjul, men det er en undtagelse.
Temperatur
Arten skal have en tydelig forskel mellem varm og kølig ende. Hold baggrunden på 22-27 °C om dagen og et varmt sted i den ene ende på 30-35 °C. Om natten må temperaturen falde til 15-22 °C. Tallene bygger på Perth Zoos erfaringer med N. cinctus: om sommeren 19-26 °C i luften og 31-35 °C ved varmestedet, om vinteren 15-22 °C og 24-28 °C ved varmestedet.
Varm nedefra med en varmemåtte under den ene ende, styret af en termostat, og mål med et digitalt termometer ved bunden. Mange holdere mener, at kraftigt lys og varme ovenfra stresser dette nataktive dyr. Om vinteren kan temperaturen sænkes og dagene gøres kortere, så dyret får en let vinterhvile. Det er den bedste måde at sætte gang i avlen.
Luftfugtighed og vand
Arten kommer fra tørre egne og skal holdes tørt ved en luftfugtighed på 30-40 %. Sprøjt en eller to gange om ugen, ikke mere, og sørg for så god ventilation, at overfladerne er tørre igen efter nogle timer. Konstant fugt giver hudproblemer og svamp.
Til gengæld skal der altid være ét fugtigt skjul med let fugtigt sand. Her ligger dyret, når det skal skifte hud, og mangler skjulet, sidder hudrester let fast. Sprøjt også oven på skjulet en gang imellem, så fugten holder et par dage. En lav skål med frisk vand kan stå fremme, men mange dyr drikker aldrig af den.
Lys og UVB
Arten er nataktiv og har ikke brug for stærkt lys. Nogle holdere fraråder lamper ovenfra, fordi de stresser dyret, mens andre anbefaler et svagt UVB-lys, højst svarende til Ferguson-zone 1, over en del af terrariet, når der er rigeligt med skjul. Der er ingen enighed, så UVB er valgfrit.
Vælger du UVB, så brug en lav styrke, og sørg for, at dyret altid kan gemme sig for lyset. Dagslængden kan være 12-14 timer i yngletiden og kortere om vinteren. Det vigtigste er, at der er mørkt om natten.
Foder
Arten lever udelukkende af insekter og andre små leddyr. Giv fårekyllinger eller små kakerlakker som grundfoder og en gang imellem soldaterfluelarver, melorme eller voksmøllarver som godbid. Unger skal have insekter på omkring 6 mm, voksne omkring 12 mm. De fleste holdere fodrer unger dagligt og voksne tre-fem gange om ugen.
Pudr insekterne let med kalk, og giv kalk med D3-vitamin og et multivitamin omkring en gang om ugen. Der findes ingen tal for foderbehovet, så justér efter dyrets huld. En fyldig halerod viser, at dyret får nok, men det skal heller ikke blive fedt.
Adfærd og håndtering
Dyret er roligt og tåler korte håndteringer, men det bliver sjældent så tamt som en leopardgekko, og for meget håndtering stresser det. Hold seancerne korte og tæt over bunden, og tag det ikke op om dagen, hvor det sover.
Han og hun kan gå sammen, men hanner skal holdes adskilt, fordi de slås. Ellers er det sikreste at holde dyrene enkeltvis. Halen kan smides, når dyret bliver bange, og en ny hale ser ofte anderledes ud, så tag aldrig fat i den. Dyret kan også lukke indgangen til sit skjul med sand, og det er helt normal adfærd.
Avl
Kønsmodenhed og kønsbestemmelse
Hannerne kendes på en tydelig bule ved halens rod, hvor hemipenis-poserne sidder, og de er ofte mindre og slankere end hunnerne. Der findes ingen pålidelige tal for alder eller vægt ved kønsmodenhed, så feltet står tomt i faktaboksen. Vent med at sætte en hun i avl, til hun er udvokset og i godt huld.
Parring
Avlen sættes i gang af en let vinterhvile med lavere temperatur og kortere dage, efterfulgt af længere og varmere dage i forår og sommer. Perth Zoo holdt N. cinctus ved 15-22 °C om vinteren og 19-26 °C om sommeren. Sæt hunnen sammen med hannen i et rummeligt terrarie med mange skjul, og skil dem, hvis der opstår uro. Selve parringen er kun sparsomt beskrevet for arten.
Æglægning og kuld
Hunnen lægger to æg ad gangen og gør det flere gange i sæsonen. Tallene kommer fra den nordlige søsterart: I Perth Zoo lagde fire hunner af N. cinctus i alt 40 kuld over fire sæsoner, svarende til 2-6 kuld pr. hun om året, og amerikanske opdrættere melder om et kuld hver 30.-40. dag.
Æggene lægges nede i sandet, så stil en æglæggekasse med 2-4 cm fugtigt sand, eller grav forsigtigt efter dem. Giv hunnen rigeligt med kalk og insekter, så hun ikke bliver tappet.
Inkubation
Perth Zoo lagde æggene af N. cinctus i perlite eller vermiculite blandet med vand 1:1 eller 2:1 og rugede dem ud ved 29-30 °C. Kun ét æg klækkede ikke. Æggene skal ligge, som de er lagt, uden at blive vendt, og de må ikke tørre ud.
Inkubationstiden er ikke pålideligt dokumenteret for N. wheeleri. En enkelt opgørelse nævner omkring 67 dage, og beslægtede arter klækker efter 55-120 dage afhængig af temperaturen. De 60-90 dage i faktaboksen er derfor et skøn. Det er ikke undersøgt, om temperaturen bestemmer kønnet.
Opdræt af unger
Opdræt af unger er kun sparsomt beskrevet. Hold hver unge for sig i en lille kasse med fint sand, et lille skjul og et let fugtigt hjørne ved samme temperatur som de voksne. Tilbyd små insekter på omkring 6 mm pudret med kalk hver dag, og vej ungerne jævnligt, så du kan se, at de vokser.
Sundhed og typiske fejl
Der er kun lidt dokumenteret om sygdomme hos arten, så rådene bygger på almindelig praksis for ørkengekkoer:
- For meget fugt, som giver svamp og hudproblemer. Hold terrariet tørt med ét fugtigt skjul.
- Hudrester på tæer og halespids, hvis det fugtige skjul mangler.
- For lidt kalk, især hos unge dyr og æglæggende hunner. Pudr insekterne.
- Stress fra stærkt lys eller for meget håndtering, som kan give manglende appetit.
- Tabte haler efter skræk eller slagsmål.
Et sundt dyr har klare øjne, en fyldig hale og er aktivt om natten. Søg dyrlæge med erfaring i krybdyr, hvis dyret taber sig, ikke spiser i flere uger eller virker slapt.
Spørg altid dine kloge bekendte
Vejledningen er et godt sted at begynde, men den kan ikke erstatte erfaring. Dyr er forskellige, og meget af det vigtigste lærer man af dem, der har holdt arten i årevis. Tal med en avler, en erfaren holder eller en dyrlæge med forstand på krybdyr, før du anskaffer dyret - og igen, hvis noget ser forkert ud.
Kilder
- Nephrurus wheeleri Loveridge, 1932. The Reptile Database
- Nephrurus wheeleri Loveridge, 1932. GBIF
- Nephrurus wheeleri wheeleri Loveridge, 1932. Australian Faunal Directory
- Species Nephrurus cinctus Storr, 1963. Australian Faunal Directory
- Genus Nephrurus. RepFocus
- Nephrurus wheeleri. Wikipedia
- Captive husbandry and breeding of the banded knob-tailed gecko (Nephrurus wheeleri cinctus) at Perth Zoo. The Herpetological Bulletin (British Herpetological Society), 2015
- Captive husbandry and breeding of the banded knob-tailed gecko at Perth Zoo (resumé). Conservation Evidence
- Rough Banded Knob-Tailed Gecko (Nephrurus wheeleri cinctus) Care Sheet. Josh's Frogs
- Knob-Tailed Gecko Care Sheet. Reptiles Magazine